Dictus SUN er et tale-til-tekst-program, der giver dig mulighed for at omdanne tale til tekst på en let og hurtig måde.
Når du bruger Dictus SUN, opbevarer og behandler vi en række oplysninger om dig. Dette dokument beskriver vores privatlivspolitik, hvilke personoplysninger vi indsamler, når du bruger Dictus SUN, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Formål
Følgende oplysninger er nødvendige for at bruge Dictus SUN og behandles for at opfylde en kontrakt med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b)
Vores formål med behandlingen af dine personoplysninger er:
indtalte lydoptagelser, uploadede lydfiler og genkendt tekst behandles for at kunne generere og levere et skriftligt genkendelsesresultat.
Lydoptagelse og genkendt tekst gemmes kun så længe, det er nødvendigt for at levere et genkendelsesresultat, medmindre du nedenfor giver dit samtykke til, at data gemmes på vores server.
dit brugernavn hos din loginudbyder behandles for at administrere din adgang til programmet og sprogmodellerne i Dictus SUN.
Brugernavnet slettes, når dit abonnement ophører, men kan optræde i backup i op til 2 år.
din IP-adresse behandles for at kunne overvåge aktiviteten til og fra serveren.
Din IP-adresse optræder i vores logfiler og slettes efter 3 måneder, men kan optræde i backup i op til 2 år.
dine talekommandoer og skabelontekster gemmes på serveren, for at du kan tilgå dem fra flere enheder.
Talekommandoer og skabelontekster slettes, når dit abonnement ophører, men kan optræde i backup i op til 2 år.
Du har desuden mulighed for at give dit samtykke til nedenstående databehandling (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a):
indtalte lydoptagelser, uploadede lydfiler og genkendt tekst gemmes på vores server, så du har mulighed for at tilgå tekst og lyd på et senere tidspunkt.
Lydoptagelser og genkendt tekst gemmes i 6 måneder, hvorefter de slettes.
Lydoptagelser og genkendt tekst slettes, når dit abonnement ophører, men kan optræde i backup i op til 2 år.
indtalte lydoptagelser, uploadede lydfiler og genkendt tekst kan benyttes til at forbedre genkendelseskvaliteten gennem test og træning af systemet med den indtalte lyd og de genkendte tekster.
Fravælges denne mulighed vil genkendelsen ikke forbedres over tid.
Lydoptagelser og genkendt tekst gemmes i 6 måneder, hvorefter teksten anonymiseres, og rådata slettes. Du kan læse mere om anonymiseringen her.
Lydoptagelser og genkendt tekst (som er mindre end 6 måneder gamle) slettes, når dit abonnement ophører
Vi videregiver ikke dine data, og vi opbevarer kun oplysningerne, så længe de er relevante for de angivne formål. Dette evalueres årligt.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores databehandling eller anmode om at få dine data rettet eller slettet. Det kan du gøre ved at sende en mail til: info@dictus.dk.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.